Ny sanger?

Cæciliakoret er et seriøst arbejdende kor og der forventes derfor god mødedisciplin hos sangerne. Indstuderingen kræver nodekendskab og evne til at kunne holde sin egen stemme i komplekse klange.
 
Er du interesseret, er du velkommen til at kontakte korets dirigent, eller til alternativt at komme forbi en korprøve en tirsdag. Du er jo også altid velkommen til at komme og høre koret til en koncert.
 
Korprøver:
Koret øver tirsdag kl. 19.00-22.00 på Århus Statsgymnasium på Fenrisvej i Hasle.
 

Optagelsesprøve
Hvis du kan tænke dig at synge i Cæciliakoret, er du meget velkommen til at kontakte 
os og melde dig til optagelsesprøve. Hvis du er kvalificeret, og der er plads i din stemmegruppe, vil du blive optaget som sanger i koret.

Du skal på egen hånd kunne lære en korstemme, da vi forventer, at alle sangere øver sig hjemmefra.

 

Optagelsesprøven
Optagelsesprøven omfatter følgende delprøver:

  • Skalaøvelser
    - til vurdering af stemmeomfang, klang, egalitet og intonation.
  • Egen sang
    - du medbringer selv en sang a capella
  • Kvartetsang
    - inden prøven får du tilsendt en firestemmig sats, som vi beder dig indstudere på forhånd. Ved prøven synger du selv din stemme i kvartetten.
  • Prima vista – sang fra bladet
    - du får udleveret en prima vista øvelse, som skal vise dine evner i bladsang.

Til optagelsesprøven medvirker dirigent Michael Deltchev samt korets optagelsesudvalg, der synger sammen med dig i kvartetsangen.


Aarhus Statsgymnasium