Omtale og anmeldelser

I forbindelse med Cæciliakorets deltagelse i Arnold Schoenbergs Gurrelieder med Aarhus og Aalborg symfoniorkestre var pressens ord bl.a.

"De medvirkende kor kom nydeligt fra deres satser og bidrog sammen med orkestrene og dirigenten til overvældende og bevægende kroning af værket i den store solhymne."

Ole Straarup. Aarhus Stiftstidende

"Koret dukker først op hen mod slutningen, og endnu engang kunne man glæde sig over, at Aarhus Symfoniorkester har så mange fine kor at råde over. Her var det Aarhus Studiekor under Mathias Skaarup Andersen, Cæciliakoret undr Michael Deltchef og NOTA-koret under Asbjørn Faleide Fristad, der så overvældende sluttede af: ”Vågner, vågner alle blommer, solen kommer! Alt i øst er farvedrømme hilse os dens morgendrømme”."

John Christiansen, JCKlassisk

"Koret, der havde taget opstilling oppe på pladserne bag orkestrene, bestod af sangere fra Aarhus Studiekor, Cæciliakoret og NOTA-koret, og de ”sammenbragte børn” ydede en dedikeret og fortræffelig indsats."

Peter Dürrfeld, Kristeligt Dagblad

"Også det store mandskor i rollen som Valdemars døde mænd sang så hårene rejste sig i sangen " Hanen løfter sit hoved til gal". Sammen med orkestret løftede det store kor med overvældende kraft lyset frem i solopgangen, der dannede afslutningen på dette gigantiske epos."

Tore Mortensen, Nordjyske